Viborg domkirke
TO-DAGES CYKELTUR

Viborg – Jelling

Oplev Viborg, Dollerup Bakker og kongebyen Jelling

Her begynder cykeletapen i det historiske Viborg, en by hvor hærvejene gennem århundreder har snoet sig frem til fra nær og fjern.
Ruten fører dig gennem det storslåede landskab som Dollerup bakker byder på. Etapen vil også føre dig forbi den gamle kongeby Jelling.

Kilometer99 km
Varighed2 dage

Cykel fra Viborg til Silkeborg

Cykeletapen begynder i det historiske Viborg, en by som hærvejene gennem århundreder har snoet sig frem. Du kan undervejs også nyde synet af det dramatiske og smukke landskab skabt i istiden med Dollerup bakker mod øst og flade heder mod vest. Efter 24 km når du til Silkeborg, hvor du har fortjent en frokostpause.

Nyd din frokost i Silkeborg
Silkeborg by er en lille afstikker fra Hærvejens cykelrute, men til gengæld er udvalget af frokostcaféer stort. Du kan fx spise en lækker frokost på Panorama Mad & Vin.

Cykel til Funder
Fortsæt herfra de sidste 21 km til Funder med kilometer i rig natur med plantager, heder, moser og nogle af Danmarks reneste søer.

Aftensmad
Du kan handle din aftensmad i Rema 1000 i Funder

Overnatning indendørs
Få en skøn nats søvn på Kirkebjerggaard Bed & Breakfast, hvor morgenmaden er inkluderet i prisen.

Overnatning udendørs
Har du medbragt dit eget telt, kan du slå det op på DCU Camping Hesselhus mod et mindre beløb. Her har du også adgang til toilet og bad.

*Husk at orienter dig om mulig bookning af plads ved begge overnatningsstederne

Cykel til Nørre Snede
De første 24 km af dagens etape til Nørre Snede, bringer dig bl.a. forbi Vrads Sande og forbi Tingdalsøerne.


Hold en pause i byen

I Nørre Snede kan du finde dig en lækker kop gourmetkaffe hos Nørre Snede Kafferisteri og besøge Nørre Snede Kirke, hvor den første del af kirken stammer fra 1100-tallet. Ved kirkegårdskontoret er det også muligt at få et stempel i dit Hærvejspas.

Cykel til Jelling
Efter pausen og oplevelserne i Nørre Snede er du klar til de sidste 30 km mod Jelling, hvor du bl.a. på din vej kører gennem Nedergaard Skov, inden du kommer til området ved Gudenåens- og Skjernåens kilder

Du har klaret hele turen når du står på Jelling Station og er klar til at tage toget tilbage til Viborg.

Praktiske informationer

  • Overnatning indendørsFå en skøn nats søvn på Kirkebjerggaard Bed & Breakfast, hvor morgenmaden er inkluderet i prisen.
  • Overnatning udendørsHar du medbragt dit eget telt, kan du slå det op på DCU Camping Hesselhus mod et mindre beløb. Her har du også adgang til toilet og bad.
  • Parkering ved startTag offentlig transport eller sæt bilen ved Viborg station, Stationspladsen 1, 8800 Viborg.
  • Transport tilbage til ViborgFra Jelling kan du finde tog RA 5924 (Vejle St.) 1 stop til Vejle St. og tag IC 437 (Aalborg St.) 2 stop og stå af i Aarhus H. Sidste tog du skal på er RA 5455 (Viborg St.), stå her af i Viborg og find din bil.

DIGITALT KORT

Tag Hærvejen med i lommen

Download appen Hærvejen til navigation og et hurtigt overblik over faciliteter og seværdigheder, når du er på farten.