Historien om Hærvejen

Hærvejens veje i vores årtusinde

”Der går en gammel Vej ned gennem Jylland. Den hører hjemme inde paa Halvøen, og som den færdes dér, har den unægtelig selv ikke saa lidt af Befolkningens Sind i sig; thi sejgt og vedholdende som en Jyde slider den sig taalmodigt mod Vejsende. Men dens Stædighed grænser til Stivsind, den slipper ikke sit Maal af Syne, hvor stærk Forholdene end har forandret sig, og den lader sig ikke anfægte af, at man i vore Dage paa lange Stræk, hvor det har været fordelagtigt, har rettet dens krogede Krop ud efter en Snor og stoppet dens Indre med Skærver og Grus.”

Hugo Matthiessen, 1930

Sådan indleder historiker Hugo Matthiessen bogen: Hærvejen – En tusindaarig vej fra Viborg til Danevirke. En bog der har været afgørende for, at Hærvejen ikke blot er forsvundet i glemslen og under støvet fra de sidste studedrifter tilbage i midten af 1800-tallet. Hugo Matthiessen fik med bogen sat fokus på Hærvejens brogede og mangfoldige historie. Siden er mange andre fulgt i kølvandet og fået føjet flere kapitler til vejens historie. Alt sammen har det skabt grunden for og inspiration til i dag at begive sig af sted – over kortere eller længere strækninger og med vidt forskellige mål.

Så selvom Hærvejens oprindelige funktioner for længst er hørt op, så udfolder der sig i dag et nyt liv på vejen. Det er moderne pilgrimme og aktive turister, der søger Hærvejens frihed, enkelthed og rolige tempo. Målet for rejsen er ikke længere kun de fjerne endemål, men derimod rejsen i sig selv og alle oplevelserne undervejs. Så Hærvejens historie fortsætter med at udvikle sig sammen med nutidens Hærvejsfarne. Nye lag og funktioner føjer sig til historien om den gamle færdselsåre – samtidig med at den historiske vej skaber nye oplevelser og giver mening for det moderne menneske.

Om man er til fods eller på cykel, så er en tur på Hærvejen en enestående mulighed for at kombinere en aktiv ferie og fine naturoplevelser med en historisk rejse. Hærvejens spor bringer os tæt på en række af Danmarkshistoriens dramatiske begivenheder og farverige personer. Historien og historierne serveres i bogstaveligste forstand for vores fødder. Historiebøgernes steder bliver virkelige, og de historiske personer får pludselig liv. Tilsvarende fører Hærvejen os gennem et bredt udvalg af de danske landskaber, ligesom naturens mangfoldighed af planter og dyr præsenterer sig som en broget vifte langs hele ruten.

Hærvejen på cykel

Den første skiltede Hærvej til rekreativt brug var ”Hærvejen på cykel”. Den blev skabt af de fem Hærvejs-amter, Viborg, Aarhus, Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amt og blev indviet i 1989. Få år efter, i 1993, blev Hærvejs-cykelruten en del af den nationale cykelrute N3. Mens amternes Hærvejsrute på cykel stoppede i Viborg blev den nationale cykelrute 3 forlænget nord ud af Viborg over Aalborg og videre til Frederikshavn.

Den første skiltede Hærvejs-cykelrute var på ca. 240 km og forløb mellem Viborg og grænsen. Med den nationale cykelrute N3 Hærvejsruten blev den samlede cykelrute på ca. 450 km – heraf ligger næsten 85 % af forløbet på asfalterede veje.

Hærvejen til fods

Efter en succesfuld åbning af cykelruten blev der sat gang i et tilsvarende Hærvejsprojekt for vandrere. Lange strækninger fik sammenfaldende forløb med cykelruten, men hvor det var muligt, blev vandreruten lagt på grusveje og ad helt nye trampestier. Derfor blev vandreruten også lidt længere end cykelruten og fik herved et forløb på ca. 280 km. Den nye Hærvejs-vandrerute blev indviet i 1992. Senere forsøgte Nordjyllands Amt gennem en årrække at overbevise de fem gamle Hærvejs-amter om, at Hærvejen skulle forlænges nord ud fra Viborg – men uden held.

Siden er der løbende sket mindre justeringer og ruteomlægninger. Men i 2014 blev Hærvejs vandreruten endelig ført videre nord på fra Viborg gennem Himmerland og Vendsyssel til henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn. Det samlede forløb af Hærvejs-vandreruten er derfor i dag vokset til samlet ca. 645 km. Ruterne nord for Viborg er i videst muligt omfang lagt, så de følger historiske vejspor, gamle vadesteder og broer, og passerer mange af de middelalderlige valfartssteder.

Syd for grænsen fortsætter Hærvejen som den tyske Ochsenweg, og mod nord forbinder den til Skt. Olavsvejen i Norge. Herved indgår Hærvejs-vandreruten i Danmark som et led i pilgrimsruten mellem Trondheim i Norge og Santiago de Compostela i Spanien.